Almindelig musling er en overset delikatesse
Hjertemuslingen er ikke en særlig udbredt spise i Danmark, hvor blåmuslingen spiller en langt større rolle i de fleste opskrifter og køkkener. Men det er en skam, for hjertemusling er en både sund og velsmagende delikatesse. Og i naturen er det faktisk en af de mest almindelige muslingearter herhjemme.
Hvis du holder af skaldyr og musling, kender du sikkert allerede til hjertemusling. Du har måske smagt den i den italienske klassiker Spaghetti Vongole, eller som en af ingredienserne i en lækker fransk Bouillabaisse.
Muslingen med det romantiske navn
Kender man kun hjertemuslingen fra dens skaller, der er nemme at finde på de danske strande, er det måske ikke indlysende, hvorfor den har sit karakteristiske navn. Det er fordi, man oftest kun finder den ene halvdel af skallen eller en allerede åben skal. Det mest fremtrædende er de bløde riller, som pryder den æggehvide skal, og formen er en ujævn oval med en synlig afvigelse der, hvor de to halvdele hæfter sammen.
Ser man derimod et levende eksemplar fra siden, er inspirationen tydelig. De to sider danner nemlig et klart billede af et smalt og spidst hjerte. Ikke ulig det, man kunne tegne i dagbogen i et drømmende øjeblik. Det kan måske også ligne et par let sammenfoldede englevinger. Arten kaldes også Herzmuschel på tysk, men betegnelsen er ikke universel. Det engelske navn er det noget mindre iørefaldende ’cockle’ eller ’common cockle’.
Du kan selv høste hjertemusling
I andre lande som for eksempel Storbritannien og Frankrig er hjertemuslingen et populært mål for det kommercielle fiskeri. Det er formentlig også en af grundene til, at hjertemusling er en mere populær skaldyrsspise i udlandet end herhjemme.
Den generelle fangst er underlagt lidt specielle regler i Danmark. Det er ikke tilladt at fiske direkte efter hjertemusling, fordi man har ønsket at forebygge kommercielt overfiskeri. Men hjertemusling er relativt udbredt som bifangst. For eksempel kan blåmuslingefiskere fange en hel hjertemuslinger, så længe de bare ikke udgør majoriteten af fangsten.
Hjertemuslingen lever i sandbunden udfor næsten alle kysterne i Danmark. Og det er faktisk muligt at høste den som privatperson. Det kræver dog en tilladelse fra Fødevarestyrelsen, som kan udstede en såkaldt muslingelicens. Og fangsten, eller høsten, som det kaldes, kan kun udføres på bestemte tidspunkter af året.
Skallen har noget at sige
Uanset om du har købt dine muslinger eller selv høstet dem, gælder de samme generelle forholdsregler for fødevaren og tilberedningen. Ved anskaffelsen og inden tilberedningen skal muslingerne altid være friske, det vil sige levende og lukkede, og de skal dufte friskt og ikke råddent eller ”fisket”. Inden kogning skal muslingerne renses grundigt for sand og urenheder, og efter at have været i det kogende vand skal de altid og uden undtagelse være åbne.
Opskrifter ude og hjemme
Hjertemusling har været en del af kosten i Danmark i årtusinder, men man skulle ikke tro det, hvis man leder efter gode opskrifter med den lækre spise. En hurtig Google-søgning på ’makrel’ resulterer øjeblikkeligt i læssevis af gode danske opskrifter. Men de gode retter med hjertemusling skal man scrolle et stykke længere efter. Og her er det faktisk de franske og italienske klassikere, som først springer i øjnene.
Men dampede hjertemuslinger kan man altid give et nordisk præg og servere med det tilbehør, man ønsker. Den lokale fiskemand har sikkert også gode ideer og erfaringer at dele ud af. Alternativt kan man udvide høsten på den anden side af sprogbarrieren. Søger man for eksempel på ’cockle recipes’, bliver udvalget og variationen i opskrifterne hurtigt meget større. ’Cockle chowder’ er også en oplagt kombination af søgeord, hvis du er interesseret i lækre og velsmagende muslingesupper.